Denne lille pige er lige der, hvor hun gerne vil være. Ofte har folk så travlt med at skulle et eller andet, nå noget, have ambitioner og være et andet sted, men det har hun ikke. Hun er der, hvor hun er, for at verden kan være god. Normand har her arbejdet med de brune og gule jordfarver. Der er en tryghed i de farver, noget der altid er der, den konstante solopgang og solnedgang. Alting er som det altid har været. 

Her arbejder Normand med transparens. I flere gennemsigtige lag er inspirationen fra Balis animisme, hvor hver en lille ting har sin berettigelse i det større hele univers. I Normands verden, som jo ikke er buddhistisk, er det de kristne engle der har fundet vej ind i maleriet, for det er de symboler han kender og er fortrolig med.

Hun er biernes skytsengel og her hører hun til. De små sociale væsner, som vi er så afhængige af, er både skrøbelige og besidder en enorm kraft. De har brug for deres skytsengel. Normand lader farverne tage over, og får dem til at skabe både det mørke og det lyse gemt i samme billede.

Mange kunstarter foregår i tid. Når man har set et teaterstykke, og forestillingen er slut, så er det væk. Når man hører et stykke musik og det er færdigt, så er det væk. Det er anderledes med billedsproget. Det står stille. Billedet er inspireret af Alan Lightmans litterære værk, Einsteins Drømme, og fascinationen af tid. Nogle gange er tiden som en nattergal, fanget i et bur, nogle gange kan man fange tiden. Billedet er et forsøg på at få tiden til at stå stille et øjeblik.

Prinsessen håber så meget på, at frøen på magisk vis vil blive til en prins, men ham her, er en meget stolt gammel frø, som er fuldstændig ligeglad med at være en prins. Han vil kun være frø. 

Billedet blev til på Bali, hvor man inspireres af animisme. Hvert lille busk og sten har sin egen sjæl, ligesom hvert billede også besidder en smule sjæl. Normand mener, at der er så mange der arbejder på at trække magi ud af verden, og billederne er hans bidrag til at give noget af magien tilbage til vores hverdag.

Normands billeder har ofte en lidt uhyggelig stemning, og han arbejder med både den mørke og den lyse side. De må gerne være ligesom et godt eventyr. Hvad var Rødhætte uden ulven? Hvad er skønheden uden udyret? 

Normands billede er her befolket af bier. Han finder det inspirerede, at det lille væsen besidder sådan en kæmpe kraft, der har enorm indvirkning på livet på vores jord. Samtidig er bierne også et socialt lille væsen og de er indbyrdes afhængige af hinanden. Vi mennesker er også afhængige af  hinanden – og af bierne. Billedet er en hyldest til det afhængighedsforhold, vi har til bierne og hinanden.