Udstilling

Udstilling

Song Titles 1

Vi har bedt John Norman nævne fem sange, der har haft betydning for ham. John fortæller til hver sang en lille historie om, hvorfor og hvordan sangene havde betydning for ham.  Dernæst har vi, med brug af Artificial Intelligence (AI), lavet nye værker, med udgangspunkt i John Normands egne billeder og stil samt tekstelementer fra sangene.

Værkerne er således skabt i et samspil mellem sang og kunstner og forsøger at formidle, hvordan musikken ser ud gennem kunstnerens billedsprog.

Kunstner

John Normand

John Normand er en dansk kunstner, født i Aarhus, men siden 90'erne bosat i det trendy københavnske kvarter Stefansgade på Nørrebro.

John debuterede som maler på den danske kunstscene tilbage i slutningen af ​​80'erne som 25-årig. Lige siden har han arbejdet som professionel kunstner med udstillinger i gallerier både nationalt og internationalt.

Butterflys Ball

“The Butterfly Ball and the Grasshopper’s Feast”  var noget man hørte enerum, fordi det var lidt pinligt at høre denne børnemusical, fortæller Normand. Digtet, som albummet er bygget op omkring, handler om en skov hvor alle sommerfugle og insekter er sammen om et stort bal. Sangene fungerer som en metafor for livets flygtige natur. Den dejlige naive tekst og melodi på “Love is All” og alle de skønne historier i digtet passer perfekt til Normands eventyrlige malerier, der ofte befolkes af skovens vidunderlige dyr. Værket er et match af musikkens ørehængende melodier og Normands detaljerede gengivelser af magien i skoven.

Butterflys Ball A1-topaz-denoise-enhance-sharpen

All Along The Watchtower

Vi er i tiden hvor unge Normand var på lejrskole, det var fedt, man skulle ikke tænke på lektier og frihedsfølelsen var i top. Læreren var super cool og der blev spillet Dylan og Niels Lofgreen, som de alle kendte. Pludselig satte læreren Jimi Hendrix´s Electric Ladyland på for ungerne, Hendrix fortolkede Dylans All along the Watchtower med en helt ny eksperimenterende elektronisk lyd. Hendrix´s sindsyge gode melodier var nærmest pop-agtige. Der var knald effekter og distortion med wah wah pedaler, forvrængninger og feedback. Hvem der bare kunne male som Hendrix spillede! Billedet her er Normands bud på, hvordan det kunne se ud. Der er skruet op for varmen og effekter, for at skabe et billede der bare tilnærmelsesvis forsøger at formidle den stemning, som hvis det var her at  “two riders were approaching, and the wind began to howl.”

All-along-the-watchtomer-topaz-denoise-enhance-sharpen

Warpigs

Normand har valgt dette nummer “Warpigs” af Black Sabbath, fordi det var en kæmpe musik åbenbaring, da han hørte det for første gang som teenager. For ham var det en helt ny lyd, porten til en ny tid. Når han hører nummeret i dag, kan han stadig mærke den stemning, som lyden gav  dengang. Vi er tilbage i dagene med spolebånd og Jørgen De Mylius.

Normand maler altid til musik, og har altid ønsket han kunne spille en vild spade. Men det kan han ikke, og i stedet kommer musikken ud som billeder. Men her får Normand lov til at spille den vildeste spade i det ultimative ægteskab mellem hans egne billeder og nummeret Warpigs, som det måske ville se ud hvis Black Sabbath malede som Normand, eller Normand spillede som Black Sabbath.

Warpigs-www

Tales of Brave Ulysses

“Her name is Aphrodite

And she rides a crimson shell

And you know you cannot leave her”

For you touched the distant sands”

Sådan synger Cream. Normand var på en kaotisk drengecykeltur fra Århus til Flensborg, hvor de troede man kunne cykle på motorvejen, og det eneste der kom helskindet hjem var den plade med Cream som han købte. Han satte den på, og så var det bare WOW.

Nye lydbilleder bragede ud af højttalerne og skabte billeder på nethinden – Normand var solgt på stedet. Billedet er Aphrodite selv, som Tales of Brave Ulysses ser ud, i Normands maleriske eventyrlige univers.

tales of brave ulysses-topaz-denoise-enhance-sharpen

Tales of a Wizard

I 1974 var Normand begyndt at finde forgreninger i musikken der var mere mærkelige og udfordrende. Tales of a Wizard af Phantom talte lige til ham og hans fantasi, med det vilde cover med en Jesus-agtig mystik figur. Mystikken voksede idet pladen udkom tre år efter Jim Morrison var død, og rygtet gik, at det måske i virkeligheden var Jim Morrison der ikke var død, som havde lavet det nummer. Billedet er Normands billedliggørelse af den mystik skabt af Phantom i Tales of a Wizard.

Tales-of-a-Wizard

Andre udstillinger

Song titles 2
Kunstner: Klaus Handsome
The Dancers
Kunstner: Peter Mølsted
The Power of Imagination
Kunstner: John Normand
Uudgrundelige øjne
Kunstner: Carsten Valentin
Walk the line
Kunstner: Dr. Ø